Skip to main content

Business Controller

Pelican Self Storage

Drømmer du om en rolle, hvor du arbejder helt tæt på forretningen og får ansvar for at skabe indsigt og optimere beslutningsgrundlag – så er dette en unik chance.

Hos Pelican Self Storage får du muligheden for at blive en del af en international virksomhed i stærk udvikling – med et fladt hierarki, en synlig ledelse og højt til loftet i både ambitioner og kultur.

Som Business Controller bliver du en del af et ambitiøst økonomiteam, hvor samarbejde, nysgerrighed og kvalitet er nøgleord. Du får mulighed for at præge både processer og resultater – samtidig med, at du udvikler dig fagligt og personligt i takt med Pelicans vækstrejse.

Med direkte reference til CFO Merete Kjær Buchgreitz vil du arbejde tæt sammen med bl.a. virksomhedens Business Intelligence Analyst og en studentermedhjælper. I det daglige har du en bred kontaktflade til både investorer, ledelse, drift og kolleger i både Danmark og udlandet.

Dine opgaver

Med fokus på at skabe overblik, indsigt og værdi for forretningen, vil dine opgaver bl.a. omfatte at:

  • Deltage i måneds- og kvartalsafslutninger inkl. strategiske periodiseringer samt business controlling.
  • Udarbejde måneds- og kvartalsrapportering for både drift og administration inkl. analyse og kommentarer
  • Udarbejde budget (årlig forretningsplan) samt forecasts (1-3 årligt) for koncernen.
  • Understøtte ledelsen med data, scenarieanalyser og business cases
  • Skabe gennemsigtighed i performance og omkostninger gennem proaktiv business controlling
  • Bidrage til udvikling og optimering af processer, systemer og rapporteringsværktøjer
  • Være en aktiv sparringspartner for både ledelse og forretning – og sikre, at de rette tal er tilgængelige, forståelige og anvendelige

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en relevant økonomisk uddannelse som cand.merc.aud., HD-R, en baggrund som revisor kombineret med relevant erfaring fra en lignende stilling som f.eks. Business Controller og/eller Financial Controller. I alt ca. 5 - 7 års erfaring.

Vi lægger herudover vægt på, at du:

  • Har solid erfaring med rapportering, controlling, budgettering, forecasts og business cases
  • Evner at omsætte data til brugbar indsigt – og kommunikere det klart til forskellige målgrupper
  • Finder det spændende at dykke ned i detaljerne for at finde årsagssammenhænge og udviklingsmuligheder
  • Er nysgerrig på forretningen og ikke bange for at tage dialogen – hvad end det er med investorer, anlægschefer eller kolleger internt i økonomiafdelingen
  • Har flair for systemer og data (gerne Power BI og D365)
  • Taler og skriver både dansk og engelsk på et professionelt niveau

Erfaring fra ejendomsbranchen, en kapitalfondsejet virksomhed eller en international koncern er en fordel – men ikke et krav.

Om Pelican Self Storage

Pelican Self Storage er en værdidrevet og ambitiøs virksomhed med et solidt fundament og en klar vækstrejse. Siden grundlæggelsen i 2009 af NREP og det senere opkøb af Evergreen, har Pelican udviklet sig til Nordens næststørste aktør inden for self storage.

Bag virksomheden står en amerikansk pensionskasse med ca. 500.000 aktive pensionister i staten Washington – en ejer, der prioriterer langsigtet stabilitet og værdi over kortsigtet profit.

Virksomheden har ca. 113 medarbejdere fordelt på hovedkontoret i Virum og kontorer i Stockholm og Helsinki. I dag driver Pelican 42 anlæg i Danmark, Sverige og Finland – med ambition om at nå 60 i 2027 – og er samtidig i gang med at opbygge et nyt forretningsområde inden for udlejning af erhvervslokaler; Pelican Industrial.

Pelican adskiller sig tydeligt fra konkurrenterne gennem sit DNA og sin kultur: bemandede anlæg, høj kundeservice og en kompromisløs tilgang til kundeoplevelsen. Hvor mange andre spillere i branchen fokuserer på ubemandede løsninger, tror Pelican på, at det er medarbejderne, der skaber forskellen – og netop dét gennemsyrer hele organisationen.

At blive en del af Pelican Self Storage er derfor også at blive en del af en international vækstrejse, hvor høj kundeservice og ambitiøs udvikling går hånd i hånd.

600x400px_pelican_logo_white_back

LÆS MERE »

 

 

Pelican Self Storage tilbyder

 

  • Attraktiv lønpakke med bonusordning
  • Pensionsordning via PFA (10 % arbejdsgiver / 5 % medarbejder)
  • Sundhedsforsikring (også for hjemmeboende børn op til 24 år)
  • Frokostordning

  • Årligt sundhedstjek
  • Sociale arrangementer (DHL, sommerfest, julefrokost m.m.)
  • Betalt mobil og internet på hjemmeadressen
  • Fleksibilitet i forhold til arbejdstid og hjemmearbejde

Få yderligere information hos:

Linda_rundt billede

 

Linda Göttsche
linda@rght.dk 
LinkedIn


  • Region: Hovedstaden

  • Arbejdssted: Skodsborgvej 48, 2830 Virum

  • Jobtype: Fast

  • Arbejdstid: Fuldtid

  • Ansøgningsfrist: Snarest muligt

  • Tiltrædelse: Snarest muligt

Søg stillingen