Har du lyst til at være den finansielle sparringspartner, som forretningen faktisk lytter til?
Til PHM – en større nordisk koncern indenfor ejendomsservice – søger vi en Business Finance Partner, der ikke blot leverer rapportering, men aktivt bidrager med analyser, perspektiv og retning i en organisation i fortsat vækst.
Stillingen er baseret på PHMs kontor i Valby og refererer til Head of Business Finance.
Du får ansvaret for et centralt forretningsområde og bliver en del af et mindre, velfungerende Business Finance-team med høj faglighed og tæt samarbejde.
Teamet har opbygget et stærkt internt ry og er en efterspurgt sparringspartner i organisationen.
Dine opgaver
Dine primære opgaver vil bl.a. være:
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som cand.merc., HD (R) eller lignende samt nogle års erfaring fra en rolle som Business Controller eller Finance Business Partner.
Du har en solid forståelse for økonomiske sammenhænge og erfaring med budgettering, forecasting og performanceopfølgning. Samtidig er du vant til at være i dialog med forretningen og trives i rollen som sparringspartner.
Det vigtigste er dog ikke kun din erfaring, men hvordan du arbejder.
Du er nysgerrig og opsøgende. Du har lyst til at forstå driften og de mekanismer, der driver indtjeningen. Du evner at tilpasse din kommunikation til modtageren og formidle økonomiske pointer enkelt og tillidsvækkende, også når emnet er komplekst.
Du arbejder selvstændigt og tager ejerskab for dine opgaver, men trives i et mindre team, hvor man sparrer og hjælper hinanden. Og du motiveres af at være i en organisation, hvor strukturer og processer fortsat udvikles.
Du begår dig ubesværet på dansk og kan kommunikere på engelsk i en koncernkontekst.
PHM Group er en international koncern inden for ejendomsservice og ejendomsadministration med aktiviteter i bl.a. Finland, Sverige, Norge, Danmark og Tyskland og op mod 9.800 medarbejdere.
Forretningen bygger på stærke lokale virksomheder, der kombinerer nærhed og entreprenørskab med styrken fra en større, fælles platform. I Danmark blev PHM etableret i 2021 og har siden gennemført mere end 30 opkøb, herunder overtagelsen af DEAS’ ejendomsservice- og administrationsforretning i 2024.
PHM er en M&A-drevet organisation i fortsat vækst med høje ambitioner og fokus på at udvikle både forretning og strukturer. På kontoret i Valby sidder i dag 45 medarbejdere.

Region: Hovedstaden
Arbejdssted: Bellidavej 20, Valby
Jobtype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Tiltrædelse: Snarest muligt