Skip to main content

Group Controller

Aasted

Er du parat til at tage næste skridt og indtage en nøglerolle som Group Controller, hvor du får ansvar for ledelsesrapportering og koncernregnskab samt bidrager aktivt til udviklingen af finansfunktionen?

Aasted oplever en betydelig vækst, og for at støtte denne fremtidige udvikling, søger vi nu en Group Controller til en nyoprettet stilling. Dette er en enestående mulighed for at udvide dine kompetencer og udvikle dig i rollen med en erfaren mentor i form af Aasteds CFO!

Med direkte reference til CFO’en bliver du en del af Finance funktionen, der p.t. tæller 13 personer. Du vil dels varetage klassiske Group Finance-opgaver, dels overlappe med regnskabschefen ved fravær og spidsbelastning. Desuden vil du supportere Finance Business Partner teamet.

Du får ansvaret for at udvikle dele af rapporteringen, så den udvides fra at fokusere på en enhed i Danmark til at inkludere udenlandske enheder. Sammen med CFO’en vil du også være ansvarlig for perioderapportering til interne stakeholders samt budgetter og forecasts. Derudover skal du støtte både CFO’en og Head of Finance Business Partnering med forskellige forretningsanalyser.

Helt konkret indebærer stillingen følgende opgaver:

  • Ansvarlig for at samle og koordinere forecast og budget proces
  • Deltage aktivt og tage ejerskab for detail dele af forecast og budgetprocessen
  • Tage ansvar for udvalgte opgaver i måneds- og årsregnskaber
  • Støtte aktivt op omkring etablering af processer, der kan øge hastigheden i lukningen af periode regnskaber
  • Capex follow-up rapportering samt validering af cash flow rapportering
  • Medvirke i opbygning af regnskabsmanual
  • TP ansvarlig
  • Understøtte etablering af nye enheder inkl. controlling, herunder M&A
  • Understøtte Finance Business Partner afdeling på udvalgte områder; herunder ESG-rapportering
  • Intern kontrol generelt; herunder understøtte udarbejdelse af procesbeskrivelser på finansområdet
  • Aktivt deltage i og præge digitaliseringsrejsen, som afdelingen står overfor (bl.a. nyt ERP-system)

Vi leder efter dig, der har:

  • En relevant videregående uddannelse som cand.merc.aud., HD(R) eller tilsvarende.
  • Erfaring som revisor med grundlæggende færdigheder inden for regnskab og økonomi
  • Erfaring fra tidligere stillinger som Group Controller eller Senior Financial Controller (+5 år)
  • Godt kendskab til compliance og group policies
  • Evne og lyst til at udvikle og implementere nye rapporter, analyser og processer
  • Interesse for digitalisering og modernisering af økonomifunktionen
  • Skarp analytisk sans og solid forståelse for forretning
  • Struktureret og grundig arbejdsstil med fokus på høj kvalitet og deadlines
  • Stærke IT-færdigheder, især i Excel, Axapta og D365

Om Aasted

Aasted er en veletableret dansk, familieejet eksportvirksomhed, der i mere end 100 år har været markedsleder inden for udstyr og anlæg til chokolade-, konfekture-, og bagværksproduktion i hele verden.

I porteføljen af kunder er både mindre, lokale virksomheder og flere af verdens største globale FMCG-spillere.

Virksomheden har rødder tilbage i 1917 og har sit navn fra Kaj Aasted, som i 1947 opfandt en ny slags chokoladetempererer. Chokoladetemperereren er stadig i dag Aasteds kerneprodukt.

Aasted tæller i dag omkring 500 medarbejdere og kan karakteriseres som en arbejdsplads, hvor relationerne er i højsædet. Kulturen er præget af en fælles stolthed og motivation og tonen er åben, ærlig og direkte og altid respektfuld.

Aasted stræber kontinuerligt mod en inkluderende og fleksibel arbejdsplads med lige udviklingsmuligheder for alle medarbejdere.

aasted-logo-Aa

LÆS MERE »

 

 

Aasted tilbyder

 

  • Attraktiv løn der matcher dine kvalifikationer
  • Gode udviklingsmuligheder

  • En virksomhed i vækst og med ambitioner
  • Et godt fællesskab og sociale arrangementer
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring

  • Mulighed for hjemmearbejde og flextidsordning
  • Adgang til en sund kantine ved Meyers Kantine

Få yderligere information hos:

  • Region: Hovedstaden

  • Arbejdssted: Bygmarken 7 – 17, 3520 Farum

  • Jobtype: Fast

  • Arbejdstid: Fuldtid

  • Ansøgningsfrist: Snarest muligt

  • Tiltrædelse: Snarest muligt

Søg stillingen