Vil du kombinere stærk regnskabsfaglighed med internationalt ansvar og være med til at forme fremtidens Finance-funktion i en global energivirksomhed?
BWSC står midt i en spændende udvikling af Finance-funktionen med fokus på standardisering, procesoptimering og digitalisering. Derfor søger vi en erfaren profil, der både motiveres af den daglige finansielle drift og af at bidrage til forbedringer, forandringer og nye løsninger.
Som Senior Financial Controller bliver du en central del af Group Finance, hvor du får ansvaret for en portefølje af danske og internationale selskaber og samtidig får mulighed for at præge fremtidens finansprocesser, her under virksomhedens kommende implementering af Microsoft Dynamics 365 Business Central.
Du får en bred rolle med ansvar for både regnskab, rapportering, compliance og udviklingsopgaver på tværs af organisationen.
Dine primære ansvarsområder omfatter:
Hvem er du?
Du har en relevant økonomisk uddannelse, f.eks. cand.merc.aud., HD(R) eller tilsvarende, og du har solid erfaring fra en tilsvarende rolle som Financial Controller eller Senior Financial Controller – gerne kombineret med erfaring fra revision. Du har en stærk regnskabsfaglighed og forstår hele regnskabsprocessen fra de underliggende registreringer og afstemninger til rapportering og årsregnskab.
Du har blik for betydningen af høj datakvalitet og stærke masterdata-processer og forstår, at god finansiel rapportering starter med et solidt datagrundlag. Du kommer med idéer og er motiveret af at bidrage til forandring.
Du har god erfaring med forskellige ERP-systemer og gerne kendskab til Microsoft Dynamics 365 Business Central, lige som du arbejder sikkert i Excel og øvrige Microsoft Office-værktøjer. Du behersker dansk og engelsk på professionelt niveau både skriftligt og mundtligt.
Som person er du struktureret, nysgerrig og kvalitetsbevidst, og du trives med hands-on tilgang. Du formår at skabe overblik i komplekse sammenhænge og bidrager aktivt med idéer til forbedringer. Samtidig er du en stærk samarbejdspartner, der interesserer sig for forretningen bag tallene og motiveres af at skabe værdi gennem indsigt og udvikling.

BWSC tilbyder en attraktiv mulighed for dig, der ønsker både faglig bredde, mulighed for indflydelse, og fremtidige udviklingsmuligheder.
Du kan blandt andet se frem til:
Arbejdssted: Gydevang 35, 3450 Allerød
Jobtype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Tiltrædelse: Snarest muligt